Tømrer- og Snedkermester Peter Kyster, stiftede firmaet 3-Byg tilbage i 1998 som I/S.
3-tallet stod dengang for de tre hovedopgaver han tilbød, som var tømrer/snedker, murer og maler. I 2013 blev det omdannet til et ApS og følgenavnet "Tag & Facade" blev tilføjet.
3 Byg stræber efter at levere godt håndværk til alle, men arbejder nu primært med hovedentrepriser, boligselskaber og erhverv. Derfor var det naturligt at ændre navnet til hvad det er i dag; 3 Byg Tømrer Snedker Hovedentreprise ApS
Vi arbejder primært i Frederikssund og Nordsjælland, men tager indimellem opgaver længere væk.
Gennem alle årene har vi søgt at skabe den bedste arbejdsplads for vores cirka 20 ansatte, så det er rart at gå på arbejde. Vi har ofte praktikanter i virksomheden, som er her en uge ad gangen eller som har brug for pauser fra folkeskolen og er her i længere forløb – udover det har vi altid 2-3 lærlinge, som vi forsøger at give den bedst mulige uddannelse i faget. Virksomheden rummer også individer, der kan have det lidt svært på det traditionelle arbejdsmarked.
Vi engagerer os i vores kunder, samarbejdspartnere og i samfundet omkring os, via enkeltstående sponsorater og aktiviteter i lokalområdet.
Peter Kyster er desuden medlem af Bestyrelsen for DB Nordsjælland, Repræsentant for Træsektionen Nordsjælland og i medlem af bestyrelsen i Dansk Byggeri Frederikssund.



3 Byg er medlem af Byg Garanti i Dansk Byggeri. Det er din garanti for, at arbejdet altid bliver udført i de højeste standarder.
I 2014 stiftede Peter Kyster Snedkeriet Stagetorn ApS. Takket være vores snedkeriet kan vi tilbyde skræddersyede løsninger til det enkelte projekt - lige fra skabe og reoler til køkkener og undervisningsmøbler. Vi designer, producerer og installerer møblerne uden dyre mellemled.
Vi bygger med danskproducerede materialer og bruger i størst muligt omfang lokalt, bæredygtigt træ fra Nordsjælland, Vi køber ind lokalt og bruger lokale håndværkere, samt affaldssorterer og genbruger så meget materiale som muligt, for at opnå det mest bæredygtige resultat.
Fra 2024 har vi tilbudt vores skoleinventarlinje Vinkel, som er designet til at kunne klare den ekstra belastning, der er brug for i institutioner.